Laplaces dæmon

Laplaces dæmon, (efter P.S. Laplace, 23 marts 1749 – 5 marts 1827), Laplaces verdensånd, den fiktive intelligens, som Laplace på baggrund af sin mekaniske naturopfattelse forestillede sig i Essai philosophique sur les probabilités (1814, Filosofisk afhandling om sandsynligheder). Hvis den kendte alle naturkræfter og ethvert fysisk legemes øjeblikkelige tilstand og kunne analysere dette materiale, ville dæmonen med sikkerhed kunne vide alt fortidigt, nutidigt og fremtidigt.

Diskussion

Filosof: Hvis man virkelig bekender sig til troen på determinisme - kan man ikke gå ind for tanken om, at et menneske har ansvar for noget som helst! Vi kan spare fængslerne og folketinget væk - men om dét sker afhænger måske af vindretningen og andre forudbestemte faktorer Come on! - er vi lige så viljeløse som vejret eller en billard kugle??????!!!!!!

Dæmon: Eller også kan man være sikker på, at en morder vil begå mord igen og spærre ham inde for livstid?

Filosof: Selv en morder har et valg på baggrund af sin bevidsthed og sin vilje. En billard kugle eller vejret ved ikke at de selv findes.

Dæmon: Hvad er bevidsthed - hvad er vilje? Problemet er at man ikke kan regne på komplekse systemer - og selv om man havde en supercomputer, der i princippet kunne beregne alt, så kender man ikke tilstanden af universet til noget tidspunkt og kan derfor ikke lave andet end kvalificerede gæt på, hvordan noget vil opføre sig et begrænset stykke tid ud i fremtiden. Jeg forudsiger, at du på trods af, at du måske vil slanke dig spiser noget inden der er gået 48 timer.

Filosof: Bevidsthed er jo bl.a. at vide at man selv findes...

Dæmon: Når jeg sover dybt er jeg ikke bevidst.

Dæmon: Jeg har ikke noget valg mht. søvn - på et tidspunkt falder jeg automatisk i søvn.

Filosof: Nej.. og der træffer du ikke så mange bevidste valg... hvis du fuldt ud tror på mekanisk materiel determinisme kan jeg ikke bevise at du tager fejl... på den anden side må det jo være en tro!

Dæmon: Det er en tro - alle naturvidenskabelige forklaringer er i sidste ende tro.

Filosof: Så du har aldrig noget valg?

Dæmon: Jeg kunne vælge ikke at svare, men jeg har lyst til at svare - hvad er så lyst?

Filosof: Men du svarede jo ikke.

Dæmon: UPS! Jeg ved det ikke, men dybest set tror jeg mine valgmuligheder er ret begrænsede.

Filosof: Altså enten har man et valg eller også har man det aldrig... hvis man blot én gang har det så udelukker det 100% determinisme.

Filosof: Og så er overvejelser spild af tid...

Dæmon: Hvad er overvejelser?

Filosof: Så ender det automatisk med at man køber en Skoda Citigo.

Dæmon: Det er da fornuftigt!

Dæmon: Den ration-elle side taler for determinisme - den følelses-messige taler imod, men hvad er følelser?

Dæmon: Stavefejlen og tankestregen var et bevidst valg

Filosof: Hvis du vil udvide dit perspektiv kan du ikke nøjes med at definere følelser mv.. du må gå med til at antage at der findes mere end fysiske fænomener og at ikke alt er logisk.

Dæmon: Før man kan definere følelser skal man vel undersøge, hvad det er?

Dæmon: Det er i øvrigt ret almindeligt at religiøse mennesker, tror at gud har forudbestemt alt.

Filosof: Jeg tror ikke på determinisme.

Dæmon: Men pointen i determinismen er jo at følelser er et sekundært fænomen, hvis alt er et spørgsmål om, hvilket atom, der støder sammen med et andet atom?

Dæmon: Uanset om man tror på determinismen eller ej, så er det et filosofisk standpunkt - den kan ikke efterprøves i praksis.

Filosof: Men for mig lader den sig let modbevise .. men det kræver at man tør stole på sin subjektive fornemmelse af at have en vilje...

Dæmon: Ligesom det nærmest er umuligt at forudsige hvad en terning lander på

Filosof: Jeg er ikke en terning.. alle de eksperimenter handler jo ikke om mennesker.. der netop adskiller sig ved at have en vilje.... og at kunne handle intentionelt...

Dæmon: Hvis det er så let så vil du nok blive berømt, når du gør det.

Filosof: Næh det tror jeg ikke... hvis man ikke vil tro på at have en vilje og et valg må man da selv om det... det er bare mig der stoler på at jeg selv og andre mennesker har det.... beviser for subjektive fænomener kan man ikke blive berømt på.. for de skal mærkes... de kan netop ikke måles på andre måder...

Dæmon: Subjektivitet udelukker etablerede trossamfund?

Filosof: Fint med mig.. men jeg er ikke sikker.

Filosof: Altså det subjektive udelukker ikke det objektive... og heller ikke omvendt... der kan jo være tale om en dialektik.

Dæmon: Tro er for mig at se en drivkraft og naturvidenskaben er historisk tæt knyttet til andre filosofiske retninger.

Dæmon: I bogen "Sfærernes harmoni" beskrives det, at man troede, at konsonanser (det modsatte af dissonanser) var at genfinde i solsystemet.

Filosof: Determinisme er en etableret trosretning...

Filosof: Det er eksistentialisme også...

Filosof: Begge er lige ekstreme...

Filosof: Og yderliggående.

Dæmon: Altså - det troede Pythagoræerne - det var først i 1600-tallet at musik og naturvidenskab gik hver sin vej.

Dæmon: Men ikke nødvendigvis voldelige.

Filosof: Nej.. jeg mener blot at materiel determinisme er en ret fundamentalistisk og unuanceret trosretning.

Dæmon: For mig at se er alle andre trosretninger mere snævertsynede.

Filosof: Ja eller lige så snævertsynede.

Dæmon: Næh - mere snævertsynede.

Dæmon: Styrken ved naturvidenskaben er, at den anerkender observationer.

Dæmon: Det er ikke ren livsfilosofi.

Dæmon: Svagheden er at alle påstande er induktioner.

Dæmon: (Generaliseringer).

Filosof: Men du taler om naturvidenskab.

Dæmon: Og?

Dæmon: For mig at se er determinismen en filosofisk retning indenfor naturvidenskaben.

Filosof: Enig.

Dæmon: Hvorfor er det vigtigt at putte materiel foran determinisme?

Filosof: Men nogle af de spørgsmål du har stillet tidligere findes der muligvis ikke naturvidenskabelige forklaringer på...

Dæmon: Det er jo derfor det kaldes filosofi.

Filosof: Materiel er vigtig fordi du tidligere talte om religiøs determinisme.

Filosof: Men vilje er for mig at se ikke et naturvidenskabeligt fænomen... selv om det er lige så virkeligt et fænomen som f.eks. et atom.

Dæmon: Vilje er svær at observere.

Filosof: Jeg tror bare ikke på at der findes naturlove for menneskers vilje.

Dæmon: Man kan kun se symptomerne.

Filosof: Præcis... men derfor skal man passe på med at udelukke vilje som en naturvidenskabelig fejlkilde... hvis vilje netop udelukker determinisme.

Dæmon: Lysten til sex er - i det mindste - et biologisk fænomen?

Filosof: Du vil helst have at alt er biologisk og fysisk og logisk.

Dæmon: Hmmm...

Filosof: Jeg kan ikke udelukke at du har ret... men hvad nu hvis du ikke har det?

Dæmon: Logik er for mig at se i en helt anden liga end biologi og fysik - logik er et redskab - et værktøj, som man kan anvende sammen med et eller flere filosofiske standpunkter.

Filosof: Ja.

Filosof: Men jeg tror bare ikke at alt er logisk.

Filosof: Og ikke alt er fysisk og biologisk betinget.

Dæmon: Logik er ligesom sprog - man kan heller ikke sige, at alt er sprog.

Filosof: Nå men jeg har ikke flere argumenter.

Filosof: Jeg må lade det stå ved min tro på den fri vilje.